Et kald
Jeg har i et stykke tid følt kærlig instruks på at dele denne historie med verden, men mit menneske har været lidt i modstand, af frygt for, om nogen ville dømme mig.. Men når jeg mærker instruksen, så har jeg efterhånden lært at følge den, hvorend meget mit hovedet og menneske protesterer.
Næsten lige fra jeg åbnede mit yogastudie, Prana Yogastudio, mærkede jeg et kald på at bringe den ceremonielle cacao ind, som en del af det, der ellers sker i studiet. Jeg brugte et halvt års tid på at prøve at finde andre til at komme og holde ceremoni, men det lykkedes aldrig. Sidste sommer 2018 købte jeg min første pose ceremonial cacao og begyndte at drikke cacao jævnligt og fylde den med mine intentioner og ønsker. Og sammenfaldende med dette begyndte der virkelig at komme flow og økonomisk overskud i min hjertebusiness. Jeg mærkede alle de positive effekter fra cacaoen, og mit ønske om at bringe alt dette videre til mennesker omkring mig blev endnu dybere.
Jeg havde en veninde fra København, som havde siddet i mange ceremonier, hvor jeg kun selv havde siddet i en enkelt, og fordi jeg var noget usikker på at afholde min egen ceremoni, føltes det trygt at læne mig op af hende. Vores kærlighedsshop med ceremonial cacao, yoga og dans blev udsolgt, og jeg fik mod på at afholde flere lignende workshops. Jeg satte et par lignende op, hvor jeg igen kombinerede ceremonien med yoga, dans og meditation.
Transformation og mødet med Cacao Spirit
Sidst på året så jeg en annoncering af en cacao ceremoni spaceholder workshop, der kaldte. Den blev afholdt i starten af 2019 og løb henover en weekend. Vi drak en masse cacao og weekenden var min åbning ind i det shamanistiske felt.
Da weekenden sluttede søndag aften kunne jeg ikke sove om natten, og omkring kl. 3-4 stykker om morgenen, blev jeg kærligt men meget insisterende guidet ned for at brygge cacao, bygge mandala og gøre klar til ceremoni med og for mig selv. Selvom mit menneske var skeptisk pga tidspunkt, fulgte jeg guidningen. Ceremonien blev dyb, og min stemme åbnede sig med toner og sang. Det føltes magisk <3 Efter ceremonien gik jeg i seng og sov et par timer, og vågnede så igen. Jeg ville sove lidt videre og lå med lukkede øjne, og så så jeg den, Cacao Spirit, bag mine lukkede øjne, som den smukkeste, aller mest lysende og kærlige energi <3 Jeg åbnede øjnene og lukkede dem igen, og den var der stadig, denne her kærlige powerfulde ånd. Jeg var blæst bagover!! Mit klarsyn er, indtil nu mit svageste. Jeg ser stort set aldrig noget, indtil nu i hvert fald, men til gengæld er jeg stærkere på klarhørelse og klarfølelse. Så når jeg en sjælden gang “ser” noget, så virker det ekstra magisk. Og det her syn var stærkere og mere klart end noget andet, jeg indtil nu har “set”. Jeg følte kæmpe glæde og taknemmelighed over, at jeg nu også havde set den spirit, som jeg jeg så længe havde følt kalde på mig.
Med denne oplevelse kom samtidig et meget hurtigt og stort skifte i mig. Jeg aflyste alt, hvad jeg overhovedet kunne, trak stikket og sad med mig selv i ceremoni de næste dage, hvor jeg græd og græd og græd og græd. Et helligt purge og gigantisk slip af proportioner af mit gamle jeg. Jeg følte, jeg blev kastet op i luften, landende på jorden og gik i 1000 stykker, og nu skulle jeg samle mig selv sammen og op som en fuldstændig anden. Som en Fønix, der rejser sig fra asken. Det var så vildt og overvældende, som jeg sjældent har oplevet noget andet i det her liv. Min krop gik i bogstaveligste forstand også i stykker og i opløsning med 2 giga forkølelsessår i begge mundvige. Det var en meget intens periode, og mit menneske have svært ved at følge med i processen.
At træde ind i mit lys og forbinde mig til min sjæls essens
Herefter ændrede mine ceremonier sig fuldstændig. Jeg følte mig kaldet til via ceremonierne at skabe et rum til at gå dybt og forbinde endnu dybere, til hjerte, sjæl og krop. Til at hjælpe især kvinder til at tappe ind i den gigantiske visdom og kærlighed, indeni dem selv. Til at åbne dem for det guddommeligt feminine og udleve deres dharma, sprænge lænkerne lagt ned over dem af det patriarkalske samfund og dem selv og gøre sig selv frie i søsterskab med andre kvinder.
Sidenhen har jeg set Cacao spirit igen, denne gang foran mine åbne øjne efter en ceremoni, jeg afholdte i studiet. Jeg føler mig dybt forbundet til denne kærlige, blide, stærke og powerfulde ånd, og jeg føler mig meget ydmyg, at have fået æren af at formidle hendes energier, toner og budskaber via ceremonierne. Jeg har den største respekt og dybeste kærlighed til alle de, der tager sig tiden og følger deres hjertes kald på at sidde i ceremoni. Verden har så meget brug for mennesker, der er forbundet til dem selv og deres hjerter <3
At få lov til at servere denne hellige, kærlige og kraftfulde Cacao via det ceremonielle arbejde
Jeg føler fortsat dybeste taknemmelighed of ydmyghed for at få lov til at brygge og servere denne hellige plantedrik og skabe og holde det ceremonielle rum. Hver spaceholder formidler medicinen forskelligt og en del af min egen personlige medicin er at skabe et æstetisk smukt rum en højtvibrerede mandala og tilføje min voice medicine via sang, medicine drumming og kanaliserede toner til ceremonierne.
Du kan læse her på hjemmesiden, hvornår du har mulighed for at sidde med i næste ceremoni, og jeg sender det også ud via mit nyhedsbrev, som du også kan tilmelde dig her på hjemmesiden <3
Kærligst Maria