Hjertelig velkommen til Prana Yogastudio.

Tankerne og intentionen bag studiet er først og fremmest at skabe et rum af kærlig energi, hvor du føler dig mødt og velkommen. Et sted, der energimæssigt er bygget fuldstændig op omkring denne vision af kærlighed og rummelighed. Et sted, som på alle områder har dette som fundament ♥

Et frirum for krop og sjæl

Studiet er et frirum, hvor du kan komme og genetablere kontakten til din krop og sjæl. Et rum, der giver mulighed for ro nærvær og fordybelse ♥

Da jeg selv har fået så mange gaver gennem yogaen, er mit dybe ønske med studiet at gøre yoga tilgængeligt for flest muligt. Dette afspejles i geografisk placering, medlemsprisen og holdplanen.

Ud over at tilbyde yogaundervisning, finder du også forskellige workshops, kurser, oplæg, foredrag osv. Til disse arrangementer er alle velkomne, men medlemmer af studiet vil kunne deltage til reduceret medlemspris (pånær cacaoceremonierne, hvor prisen er ens for alle ♥).

Min erfaring og baggrund som yogalærer

I ca. 16 år har jeg selv dyrket og praktiseret yoga. Jeg har undervist forskellige steder i Holbæk gennem de 2 år inden jeg åbnede studiet. Jeg er desuden RYS Yoga Alliance godkendt 200 timers certificeret yogalærer fra Prana Yoga Shala v/Ann-Charlotte Monrad. For mig var yoga som at komme hjem i mig selv. Jeg brænder for at give den yoga videre, som har givet mig så meget og hjulpet mig med at finde tilbage til mig selv og min egen indre kerne.

Yoga er en gave til krop og sjæl

Yoga bringer styrke og fleksibilitet til krop og sind, og i min undervisning har jeg særligt fokus på at hjælpe dig til at åbne hjertet, så du kan leve et ægte og autentisk liv, hvor du manifesterer fra dit hjerte via en stærk forbindelse til din sjæl. Når du har en dyb kontakt til din sjæl, får du de bedste muligheder for at leve dit fulde og højeste potentiale.

Hatha Flow Yoga – nærvær i nuet

Selve yogaformen, jeg underviser i, er hatha flow. Her afløser de enkelte stillinger hinanden i et roligt og stille flow. De fysiske stillinger skaber grobund for en yoga, der bliver til en meditation i bevægelse, hvor yogaen folder sig ud omkring åndedrættet. Der er fokus på at være fuldstændig nærværende i nuet. På den måde skabes et rum, hvor du kan etablere en dybere kontakt til din krop og din sjæl.

Det er en kæmpe glæde og gave for mig at have muligheden for at undervise, og jeg brænder for at inspirere og lære fra mig. Jeg arbejder løbende på at dygtiggøre mig til gavn for alle, der har deres gang i studiet.

Gratis prøvetime

Jeg glæder mig til at byde dig velkommen i studiet, hvor du altid har mulighed for en gratis prøvetime

♥ Kærligst Maria ♥