Stemmen kan give udtryk til vores inderste følelser. Den forbinder os med vores rodchakra og bringer os tættere til vores sjæl <3
På denne workshop, der kun er for kvinder, starter vi med en cacao ceremoni, hvor du får mulighed for at lande i dig selv, sætte intentioner for workshoppen og stille og roligt åbne stemmen, lænet op af musikken og sangen under ceremonien <3
Efter ceremonien vil Mette fortælle sin egen personlige historie med hendes oplevelse af at have mistet evnen til at bruge sin stemme til at synge med i en periode på 10 år. Hun vil også beskrive hvordan vores rod er intimt og dybt forbundet med vores stemme og hvordan det kan være at vi er så mange kvinder, der stadig er mere eller mindre lukket ned og afskåret i denne forbindelse <3
Derefter vil vi arbejde med at åbne stemmen og genskabe forbindelsen mellem vores rod og vores stemme via guidning og via Mettes meget smukke og powerfulde tromme.
Til slut er der mulighed for at dele om vores oplevelser under workshoppen i et fortroligt rum <3
I sin tid var det cacao spirit, der blæste min (Marias) stemme åben, så derfor føles det meget rigtigt at starte workshoppen med cacao, så vi alle kan connecte med spirit og have støtte herfra til at hjælpe alle med at åbne stemmen og til det, der kommer til at folde sig ud efterfølgende. <3
Mette har en kæmpe erfaring med stemmebrug, sang og lydhealing, og så har hun den mest fantastiske tromme. Jeg (Maria) har selv været så privilegeret at have Mette og hendes tromme gennem en session, hvor jeg virkelig mærkede, jeg fik åbnet op og skabt forbindelsen, så min stemme og sang kommer helt nede fra min rod og mit underliv <3
At åbne stemmen sammen med andre kan føles enormt sårbart, så både Mette og jeg har den største intention om at skabe et trygt og kærligt rum, og derfor vil der kun være 10 pladser til denne workshop. Energiudvekslingen er 250kr., og du kan sikre dig din plads via linket her:
Hvis du er bekymret for corona:
Rummet er kæmpestort og der er derfor stor afstand imellem os mens vi bruger stemmen (retningslinjerne siger 2 meter fra næse til næse)
Der er sprit til rådighed
Ingen møder op hvis de er syge
Alle deltagere overholder gængse anbefalinger
For at cacaoen virker bedst, så anbefales det at undlade at spise noget 3-4 timer op til ceremonien, men at drikke rigeligt med vand <3 Tag din egen kop med og gerne lidt frugt og snacks med og en vandflaske, så du har lidt at tanke dig selv op med undervejs <3 pen og papir, hvis du føler for at tage det med <3
Vi glæder os meget til at tilbringe 2½ time i sammen med jer kvinder, der kommer <3
Kærligst Mette og Maria <3