Efterårstreat på Seeds of Life 13.-15. november

Så inviterer jeg igen til en weekend på et af mine yndlingssteder i hele verden, Seeds of Life med yoga, cacao ceremonier og ceremoniel dans i fantastiske omgivelser <3 Seeds of Life er et meget smukt, unikt og magisk sted med meget høj energi, sådan som jeg mærker det, beliggende meget privat og i naturskønne omgivelser <3 Det er et bæredygtigt øko retreatsted med en smuk og meget højenergetik tempelsal, som kommer til at danne ramme for både cacao ceremonier, yoga og dans <3 Fra tempelsalen, der har gennemsigtige sider hele vejen rundt, er der udsigt til den smukke have. Stedet består herudover af hovedhuset med køkken med langbord, stue med stor sofa og brændeovn, og omgivelserne her er hyggelige og afslappende med masser af atmosfære <3 Maden bliver kreeret til os af Siigurd, som er ejer af Seeds of Life. Siigurd er en dygtig og meget passioneret madkunstner, som helle weekend vil forkæle os med hjemmelavet økologisk, vegansk, gluten- og sukkerfri velsmagende og æstetisk smukt anrettet mad <3 Herudover vil der hver morgen blive serveret friskpresset juice og lørdag aften raw cake <3

Indlogering er på hyggelige og stemningsfulde tomandsværelser i små hytter i haven <3 Lørdag aften har du mulighed for at komme i vildmarksbad, forhåbentlig under en smuk stjernehimmel <3 og hvis du er til vinterbadning eller bare en gåtur, ligger havet blot 500 m fra retreatstedet <3 du kan se billeder og læse mere om Seeds of Life via linket her: seedsoflife.dk

Programmet kommer til at se ud som følge:

Fredag:
15:30-16:00 ankomst og indlogering
16:00-18:30 cacao ceremoni og sharings
19:00 Aftensmad
20:00 restorativ yoga
Aftenshygge

Lørdag:
7:45 friskpresset juice
8:00-9:00 dynamisk morgenyoga
9:00 morgenmad
tid til hygge, gåture, alenetid, refleksion
11:30 yin-yoga
13:00 frkost
tid til hygge, gåture, alenetid, refleksion
17:00 ceremoniel dans
18:00 aftensmad
Vildmarksbad, raw cake og hygge foran brændeovnen

Søndag:
7:45 friskpresset juice
8:00-9:00 morgenyoga
9:00 Morgenmad
tid til hygge, gåture, alenetid, refleksion
11:00 Nymåne cacao ceremoni – sætte intetioner og sætte frø <3 sharings
13:30 frokost
afsked og afrejse

Der er ialt 12 pladser <3 Din energiinvestering i weekenden er 2750kr. <3 som en ekstra bonus får alle et gavekort til en times biodynamisk kraniosakralterapi i min klinik i holbæk, som man enten kan bruge til at forkæle sig selv med eller forære til én man holder af <3 Book din plads her:

BOOK DIN PLADS NUfor 2750 kr.

Ønsker du at betale over flere rater, så kontakt mig, og så finder vi en løsning, der passer for dig <3

Seeds of Life ligger i Nordsjælland på adressen Poppel Alle 25, Dronningemølle, 3120 Frederiksborg. Du skal selv medbringe sengelinned, håndklæde, badetøj mv. Der er yogamåtter og udstyr på stedet, men du er selvfølgelig velkommen til at tage dit eget med, skulle du foretrække dette <3

Jeg glæder mig så meget til at vende tilbage til dette fantastiske sted og holde spacet for denne weekend, og jeg vil elske at have dig med <3

Kærligst Maria